At åbne en kasse er som at træde ind i et eventyr. Her kan magien folde sig ud og de mest finurlige ting ske – hvis du har øjnene åbne og fantasien tændt. Ingenting kan blive til alting, hvis bare vi giver lov.
Den 23. december oplevede jeg det magiske, at Legeskab blev inviteret i P4 Østjylland for at starte en leg i studiet og det halve af Jyllands stuer. Vi fyldte studiet med børn og tomme papkasser og i løbet af et par timer blev vi vidne til et festfyrværkeri af kreative ideer og skabertrang. Mens børnene tænkte ud af boksen, kom jeg til at tænke på lille Lucy, der skjuler sig i garderobeskabet under en leg og opdager porten til Narnia. Den frie leg blomstrer, når bare vi giver den mulighed for det.
Børnene producerede ren papkassemagi. En rumraket udstyret med ringklokke, så man kan ringe på, når man lander på månen. En kirke, man kan opføre i stuen, så man kan gå derind og synge i stedet for i en rigtig – og meget kedeligere – kirke.
Men hvad er det, der får børn i år 2012 til at lege igennem, når de får en helt analog og ganske tom kasse? Jeg tror, det skyldes, at kassen inviterer barnet til at fylde sin egen magi i den. Her er alt muligt og intet forkert. Paplegen er ikke fastlåst, men åben. Du kan bygge huse, skibe og robotter, male på den, spille på den og gemme dig i den. Kassens uudtømmelige mulighedsrum er en metafor for fantasiens. Når vi lader fantasien blomstre, kan vi se leg i alt. Og så er det forbistret svært for selv voksne ikke at lege med.
Legeskabs leg med de tomme kasser kom i P4 hele to gange i december. Det hele startede med vores opfordring til at give børn en ingenting i adventsgave. Inspirationen er hentet fra det sted i Lille Virgil, hvor Oscar giver Carl Emil et usynligt æble i fødselsdagsgave, og Lille Virgil bliver grøn i hovedet af misundelse. Den lille fortælling om fantasiens styrke er så befriende berigende for både store og små.
Jeg har selv fået en ingenting i fødselsdagsgave af en kær ven engang. Og jeg snakkede med en veninde forleden, der fortalte mig, at hendes mormor en gang ønskede sig ”God tid” i fødselsdagsgave. Af en ven fik hun derfor en lille pose fyldt med god tid, som hun havde hængende ved sin stol resten af livet. Må denne smukke fortælling give dig en dag fuld af fantasifulde overraskelser.
Hør eller genhør børnenes leg med de tomme kasser her:
http://www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/Aarhus/2011/12/23/123235.htm
Når jeg læser dette tænker jeg på min barndom, og “Hemmelighedernes skuffe” i min Farmors køkken.
Den var fyldt med bordtenisebolde, tom emballage, tomme plastikcitroner og en gl. legetøjs bil.
Jeg har godt nok serveret mange underlige retter fra en skuffe for min Farmor.
Mine egne børn har en hel købmandsbutik fuld af kasser, æsker, dåser, æggebakker, mælkekartoner, ketchup flasker og andet godt vasket og tørret emballage…
Mette det giver mig en ide til et tema her på din blok: – “Mor må jeg få den at lege med når den er tom?”
Kære Signe,
Tak for dine fantastiske input her på bloggen! Ja, købmandsbutik med tom emballage er en rigtig fin idé!
KH Mette