25. august, 2013

Kan vi lege os ud af krisen?.

Børsen bringer i dag følgende kronik, som jeg har skrevet sammen med Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling:

Vi tror på, at en nedtur for økonomien kan være en optur for fantasien. Den er en gave, vi alle har lige ved hånden, og den kan forløse hidtil usete potentialer i dansk økonomi.

Af Mette Schmidt-Laugesen, Legeskaber og Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling

Verden er i kollektiv krise. Men ganske som i det kinesiske tegn for krise har vi et valg. Vi kan vælge, om vi ser krisen som en fare eller som en mulighed. Hvis vi betragter den økonomiske krise gennem mulighedsbriller, bliver tidens begrænsede købetrang en gave til kreativiteten. Den lærer os at tænke nyt og lade andre rigdomme folde sig ud. Som for eksempel fantasi, kreativitet og livskvalitet.

Legeskab har etableret Det Kreative Hus ved Aarhus, og har afprøvet et unikt eksperiment med kreativitet som valuta. Her bestemmer du selv, om du vil betale for foredrag og musiske oplevelser med penge eller kreativitet. Eksperimentet er muligt, fordi kreativitet er den vigtigste valuta. Alle gæster bidrager med det, de kan, og hver adgangsbillet er et lille stykke af en kreativ sjæl med en tilknyttet fortælling. Kreativitet er en blivende betalingsform, hvis værdi kan opleves længe efter, at udvekslingen er overstået.

Denne tilgang til betalingen sender et signal om, hvor værdifuld kreativiteten er i vores liv og samfund. Initiativet vil vise legens mægtige potentiale som drivkraft og gøre legen til en involveringsmotor, der kan forløse de kreative potentialer i det danske samfund.

På vej mod et paradigmeskift?

Ledere og politikere peger på kreativitet og innovation som afgørende kompetencer
for virksomheder, der vil styrke deres overlevelsesevne og konkurrencekraft. Det viser, at kreativiteten har en voksende værdi i samfundsøkonomien. Men kan den måles? Og skal den måles? Eller har vi brug for et nyt økonomisk paradigme, hvor vi ikke opgør alt i kroner og ører?

I Bhutan har den buthanske konge i mere end 25 år fastholdt, at nationens bruttonationallykke er vigtigere end bruttonationalproduktet. Det bygger på en tidløs fælles vision, der samler alle mennesker: længslen efter lykke. Derfor har man i Bhutan for længst introduceret en ny indikator for udvikling, Gross National Happiness-indekset, der med 72 indikatorer for bl.a. velfærd og bæredygtighed skal fortælle alt det om udvikling og trivsel, som det traditionelle BNP-mål ikke formår. Men lykke er en alvorlig sag. Det handler om at tage kloge beslutninger, der kan skabe en bedre fremtid for os alle.

Kan vi indføre en lignende tankegang i Danmark? Kan vi lege mere med forretnings- og betalingsmodeller. Flytte os fra en vestlig optik, der handler om mig og mine penge til en mere nuanceret holdning, der også handler om os og vores værdier? I en verden hvor de modeller som alene ser kortsigtet på økonomiske resultater har spillet fallit, er det tid til

at opfinde nogle nye valutaer, der møder vores behov bedre. Kreativ valuta er positive penge. For du kan vel ikke have kreativ gæld?

Måske har vi slet ikke en finanskrise, men en værdikrise? Vi bliver nødt til at udfordre den fælles holdning til, hvad der er værdifuldt i vores samfund. Hvad er en meningsfuld økonomi? BNP måler måske nok indkomst, men ikke rigdom. Vi kan være rige på leg, livskvalitet og kreativitet uden at eje en krone. Bør vi ikke kunne udveksle den slags rigdom? Er der mulighed for at skabe en omsorgsfuld økonomi? En økonomi, der tilgodeser fællesskabet? At samtænke penge og mening?

Finanskrisen udløste en tillidskrise, der betyder, at vi ikke længere tror på, at politikerne og den finansielle sektor alene kan løse verdens problemer. Der er brug for at forme de nye ideer og tankegange, der kan opfinde fremtidens løsninger. Vi behøver ikke nøjes med én valuta i et samfund. Vi kan sagtens have flere. Vi behøver ikke at nøjes med en bundlinie i erhvervslivet, vi kan sagtens have flere. Vi taler allerede om tre bundlinier – profit, naturligvis, men også people and planet. Så hvorfor ikke prøve med kreativitet? Kreativitet er interessant, fordi det at være kreativ kræver nogle grundlæggende tillidsforhold – tillid til hinanden, tillid til processen og tillid til målet. Og hvis der er et område, hvor vi i disse år er i underskud, så er det på tillid!

Mette Schmidt-Laugesen er stifter og indehaver af kreativitetshuset Legeskab, hvis største mål er at gøre Danmark til en legende nation.

Anders Drejer er professor i strategi og forretningsudvikling og er med til at finde og skabe fremtidens forretningsmodeller.

 

1 kommentar

  1. 26. august 2013 kl. 09:18 Carina Winther

    Jeg har med stor interesse læst kronikken i Børsen i dag!!
    Det er en længe tiltrængt vinkling, når vi taler finanskrise og mulige læsningsmodeller. Kreativ betalingsform som en ny og uudtømmelig form for nytænkning af ideer – jo, det fortjener at blive udbredt som supplement til de bestående og vanlige måder at tænke om krisen på.
    Sidder tilbage med en følelse af optimisme, håb og glæde over, at der trods alt er mennesker i Danmark, der vover et halvt øje ved at tænke kreativt og legende!!!
    Lad os tage fat på debatten om kreativ betalingsform.
    Tak for en kronik der giver mig mere lyst og mod på fremtiden.
    Jeg viderebringer ideen til mit netværk. Mange bække små …